Vidensbank

Her samler vi viden, materialer, referater og gode råd, som kan være relevante for familier med børn og unge med særlige behov.

Du kan blandt andet finde slides fra oplæg, referater fra Solsikke-møder, information om rettigheder, støtteordninger, hverdagsgreb og links til nyttig viden.

Siden bliver løbende opdateret, efterhånden som vi afholder møder, får ny viden eller finder materiale, som kan være relevant for familierne i Solsikke-netværket.

Materialer fra oplæg og Solsikke-møder

Lovgivning – Folkeskoleloven og bekendtgørelsen

  • Folkeskolelovens § 20, stk. 2 er den centrale bestemmelse: Kommunalbestyrelsen skal sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
  • Bekendtgørelsen folder loven ud og beskriver proceduren for visitation og revisitation.

Jura på menneskesprog

Eksempler på begreber:

  • PPV (Pædagogisk Psykologisk Vurdering): Det vigtigste dokument, som afgørelser bygger på.
  • Visitation: Når kommunen afgør, hvilket skoletilbud barnet skal i.
  • Revisitation: Den årlige vurdering af, om barnet fortsat er i det rette tilbud.
  • Afgørelse og klagevejledning: Alle afgørelser skal være skriftlige, begrundede og have vejledning om klagemuligheder.
  • Ankestyrelsen vs. Klagenævnet for Specialundervisning: To forskellige klageinstanser afhængigt af, hvad sagen handler om.

Forvaltningsretligt sagsforløb

  • Indstilling til PPV (skoleleder eller efter anmodning fra forældre).
  • Udarbejdelse af PPV.
  • Afgørelse om støtte/tilbud – altid skriftlig og med klagevejledning.
  • Revisitation mindst én gang årligt, med forældreinddragelse og PPV som grundlag.

Revisitation – hvordan det burde være

  • Der bør holdes et møde med skole, forældre og PPR-psykolog hvert år.
  • Der udarbejdes et tillæg til den eksisterende PPV med barnets støttebehov.
  • Skoleleder sender indstilling og PPV til visitationsudvalget.
  • Udvalget træffer afgørelse med begrundelse og sender denne til forældrene inkl. bilag.
  • Hvis forældrene ikke er enige, har de 4 uger til at klage.

Klageretten som redskab

  • Det er vigtigt at bruge klageretten, når ens barn mistrives, og at bede om indsigt i det materiale, der ligger til grund for afgørelsen.
  • En klage skal beskrive barnets behov og hvorfor det nuværende tilbud ikke matcher. Man kan selv foreslå alternativ støtte eller skoletilbud.
  • Klagenævnet kan ændre eller hjemvise en afgørelse – og i nogle tilfælde påpege, at barnet skal i et tilbud, som kommunen ikke selv har.

Materialer til download

Gennemgang af lovgivning, visitations- og revisationsprocesser, og eksempler fra praksis.
Download her: Slides – Revisitation 

Jura på menneskesprog – Dokumentet oversætter de vigtigste juridiske begreber til et forståeligt sprog.
Download her: Jura på menneskesprog

Forstå skolevægring indefra

Skolevægring handler sjældent om, at et barn “ikke vil” i skole. Ofte handler det om, at barnet ikke længere kan være i de krav og rammer, som skolen stiller.

Når børn og unge med autisme, ADHD eller andre neurodivergente profiler udvikler skolefravær, er det vigtigt at se bag om adfærden. Fraværet kan være et tegn på belastning, mistrivsel eller et forsøg på at beskytte sig selv mod noget, der føles uoverkommeligt.

Skolefravær kan have mange navne

Man kan møde forskellige begreber som:

  • ufrivilligt skolefravær
  • bekymrende skolefravær
  • skolevægring
  • skolemistrivsel

Fælles for begreberne er, at barnet eller den unge ikke bare vælger skolen fra. Der er en årsag bag. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad der ligger bag fraværet, frem for kun at fokusere på at få barnet fysisk tilbage i skole.

Belastning opstår, når krav og funktionsniveau ikke passer sammen

Børn udvikler sig bedst, når kravene passer til deres aktuelle kapacitet. Hvis kravene bliver for høje i for lang tid, kan barnet komme i belastning.
For neurodivergente børn kan belastningen være svær at få øje på, fordi nogle børn maskerer deres mistrivsel i skolen. Barnet kan derfor se ud til at “klare sig” i skoletiden, men bryde sammen hjemme, miste energi, trække sig fra fritidsinteresser eller få mere fravær.

Det betyder ikke, at barnet mangler motivation. Det kan betyde, at barnet møder barrierer, som gør skolegangen for svær.

Motivation er ikke det samme som handling

Et barn kan godt ønske at gå i skole og samtidig ikke kunne gøre det.

Motivation handler blandt andet om oplevelsen af:

  • autonomi: at have indflydelse og ikke føle sig tvunget
  • kompetence: at opleve, at man kan lykkes
  • samhørighed: at føle sig set, hørt og som en del af et fællesskab

Hvis barnet ikke oplever disse ting, kan skolegangen miste mening. Og selv når motivationen er der, kan der stadig være barrierer, som forhindrer barnet i at handle på den.

Barrierer kan være både indre og ydre

Når et barn har skolevægring eller ufrivilligt skolefravær, er det vigtigt at være nysgerrig på både de indre og ydre barrierer.

Ydre barrierer kan fx være:

  • fysiske rammer, der belaster barnet
  • støj, uro eller sanseindtryk
  • uklare sociale spilleregler
  • for høje eller uklare krav
  • manglende specialpædagogisk tilpasning
  • stigmatisering eller misforståelser fra omgivelserne

Indre barrierer kan fx være:

  • negative selvfortællinger
  • lavt selvværd
  • manglende håb
  • oplevelse af ikke at høre til
  • udmattelse eller manglende energi
  • følelsen af ikke at have indflydelse på sit eget liv

Derfor skal man ikke kun spørge: “Hvordan får vi barnet tilbage i skole?”
Man skal også spørge: “Hvad er det, barnet ikke kan være i – og hvad skal ændres, før barnet kan lykkes?”

Vejen tilbage kræver tryghed, tilpasning og tid

Når et barn er kommet i alvorlig skolebelastning, er første skridt ikke nødvendigvis mere skole. Første skridt er ofte at bremse mistrivslen og hjælpe barnet tilbage i bedre trivsel.

Derefter må man se på, om den nuværende skoleramme kan tilpasses barnets behov, eller om barnet har brug for en anden ramme.

Det kan blandt andet kræve:

  • afdækning af barnets behov
  • tilpasning af krav
  • tilpasning af rammer
  • specialpædagogiske tiltag
  • hjælpemidler
  • psykoedukation
  • mestringsstrategier
  • behandling af eventuelle følgeproblematikker som fx angst

Det afgørende er, at indsatsen tager udgangspunkt i barnets faktiske funktionsniveau – ikke i hvad voksne håber, barnet burde kunne.

Krav skal passe til barnet

Krav er ikke i sig selv forkerte. Børn har brug for passende krav for at udvikle sig.

Men kravene skal ligge inden for barnets nærmeste udviklingszone. Er kravene for lave, sker der ingen udvikling. Er kravene for høje, kan barnet komme i belastning. De rigtige krav er dem, barnet kan lykkes med, når rammerne er tilpasset.

Når kortet ikke passer med terrænet

En vigtig pointe er, at vi skal følge barnets virkelighed.

Hvis planen, skemaet eller den faglige vurdering ikke passer med det, barnet faktisk viser med sin adfærd og sit funktionsniveau, så må planen ændres. Barnets reaktioner er information. De er ikke besvær.

Skolevægring skal derfor forstås som et signal om, at noget ikke fungerer. Når vi tager signalet alvorligt og undersøger både barnets behov og de rammer, barnet møder, bliver det muligt at skabe en vej tilbage til trivsel, udvikling og skolegang.

Læs mere om Silke Ena Svare Arbo på hendes hjemmeside: https://www.silkeena.dk/

Download slides fra oplægget “Forstå skolevægring indefra” af Silke Ena Svare Arbo her.

Autistiske børn i mistrivsel

Autistiske børn kan komme i mistrivsel, når krav, rammer og omgivelser ikke passer til barnets behov og aktuelle overskud. Mistrivsel handler ikke om, at barnet er “besværligt”, “trodsigt” eller “uvilligt”. Det handler ofte om, at barnet er belastet og forsøger at passe på sig selv.

Når et autistisk barn mistrives, kan de autistiske træk blive mere tydelige. Barnet kan få sværere ved at rumme sanseindtryk, uforudsigelighed, sociale krav og almindelige hverdagsopgaver. Det kan betyde, at barnet reagerer kraftigere, lukker ned, får nedsmeltninger eller har brug for mere tid til ro og genopladning.

Tegn på mistrivsel

Mistrivsel kan se forskellig ud fra barn til barn. Nogle børn bliver mere udadreagerende, mens andre trækker sig ind i sig selv. Nogle maskerer deres mistrivsel i skole eller dagtilbud og bryder først sammen derhjemme, hvor de er trygge.

Tegn på mistrivsel kan blandt andet være:

  • øget behov for pauser og genopladning

  • flere nedsmeltninger eller nedlukninger

  • større sansefølsomhed

  • mere behov for faste rutiner og forudsigelighed

  • søvnproblemer

  • hovedpine, mavepine eller andre fysiske symptomer

  • selvskadende eller selvdestruktiv adfærd

  • social tilbagetrækning

  • øget skærmforbrug

  • mindre overskud til interesser

  • mere udtalt kravundgåelse

  • lavt selvværd, ensomhedsfølelse eller tristhed

Det er vigtigt at være opmærksom på de små tegn. Mange autistiske børn presser sig selv længe, før omgivelserne opdager, hvor svært de har det.

Hvorfor opstår mistrivsel?

Mistrivsel opstår ofte, når barnet over længere tid møder krav, der overstiger barnets funktionsniveau og overskud.

Det kan blandt andet handle om:

  • for mange krav og forventninger

  • uklare eller meningsløse opgaver

  • manglende struktur og forudsigelighed

  • mange skift, vikarer eller ændringer

  • støj, uro og sansemæssig belastning

  • manglende pauser eller skærmning

  • mobning eller svære sociale relationer

  • manglende forståelse fra omgivelserne

  • et uopdaget eller misforstået støttebehov

For autistiske børn kan belastningen være særlig svær at få øje på, fordi barnet måske ser ud til at “klare sig” udadtil. Derfor er det afgørende, at fagpersoner lytter til forældrene, når de fortæller, at barnet ikke trives.

Overlevelsesstrategier er ikke dårlig opførsel

Når et barn er presset, kan barnet udvikle forskellige strategier for at komme igennem hverdagen. Det kan for eksempel være maskering, pleasing, perfektionisme, kravundgående adfærd, bekymring, katastrofetanker eller udadreagerende adfærd.

Disse strategier skal ikke forstås som dårlig opførsel. De skal forstås som tegn på, at barnet er i en situation, hvor det ikke har de nødvendige rammer, pauser, støtte eller muligheder for at regulere sig selv.

Adfærden er information. Den fortæller os, at noget skal ændres.

Fra mistrivsel til trivsel

Vejen tilbage til trivsel kræver først og fremmest ro, tid, forståelse og tilpasning. Det handler ikke om at presse barnet hurtigere tilbage til det, det ikke kunne holde til. Det handler om at skabe rammer, hvor barnet igen kan få overskud, tryghed og mulighed for at lykkes.

Som nær voksen kan man blandt andet hjælpe ved at:

  • nedjustere krav
  • skabe mere forudsigelighed
  • give flere pauser
  • reducere sanseindtryk
  • gøre kommunikationen enkel og tydelig
  • støtte barnets søvn og døgnrytme
  • aflyse eller udskyde planer ved behov
  • bekræfte barnet i, at det ikke er til besvær
  • give plads til særinteresser, stimming og genkendelige aktiviteter
  • søge hjælp, hvis barnet har brug for støtte fra kommune, læge eller psykiatri

Barnets autonomi er vigtig. Barnet skal have lov til at gøre det, det kan og har overskud til — men uden at blive presset.

Skolens rolle

Skolen spiller en vigtig rolle, når et autistisk barn er i mistrivsel. Det er ikke nok med midlertidige løsninger, hvis barnets behov er vedvarende. Der skal skabes strategier og rammer, der holder over tid.

Skolen kan blandt andet hjælpe ved at:

  • matche krav med barnets aktuelle evner og overskud
  • skabe tydelig struktur og forudsigelighed
  • minimere skift, uforberedte ændringer og ustrukturerede situationer
  • give barnet mulighed for pauser, bevægelse og stimming
  • reducere støj og sansebelastning
  • konkretisere opgaver og gøre dem meningsfulde
  • lade barnet deltage socialt på egne præmisser
  • sikre, at aftaler bliver overholdt
  • arbejde aktivt mod mobning og misforståelser

Målet er ikke, at barnet skal presses til at fremstå mindre autistisk. Målet er, at barnet får rammer, hvor det kan trives som sig selv.

Vigtigt at huske

Autistisk mistrivsel kræver ofte en anden tilgang end almindelig “kom nu i gang”-pædagogik. Mere pres skaber sjældent mere trivsel. Ofte er det ro, tid, tilpasning og forståelse, der hjælper barnet tilbage.

Et barn i mistrivsel har ikke brug for at blive gjort mere robust over for belastende rammer. Barnet har brug for, at rammerne bliver tilpasset, så de passer bedre til barnets behov.

Læs mere om Pernille Hebsgaard her: https://www.pernillehebsgaard.dk/

Download slides fra oplægget “Autistiske børn i mistrivsel” af Pernille Hebsgaard her.

Oplæg om hjemmetræning af Sisse Valentin, Direktør for Opvækst

Opvækst er en virksomhed som favner autisme igennem hjemmetræning.
Læs mere på deres hjemmeside: https://opvkst.dk/

Sisse fortalte om hvem hun er og hvad hendes rejse har været ind i hjemmetræning.

Sisse er selv hjemmetrænende mor og kan derfor tale ind i de udfordringer og bekymringer man har til et barn som har en funktionsnedsættelse.

Sisse gav flere eksempler på, at mange allerede i dag hjemmetræner helt automatisk, fordi det er det, der skal til for at hjælpe barnet i sin udvikling.

Der blev også talt om motivationen for at gå ind i det at skulle hjemmetræne sit barn og hvad det betyder for sin forældrerolle og sit barn samt familie.

Der var også en gennemgang af hvad hjemmetræning er og hvor den findes i lovgivningen og hvad der menes med det der står.

Der blev talt om finansieringen af hjemmetræningen.

Der blev også snakket om hvad man kan hjemmetræne og hvilke målsætninger man kan lave. (SMART Målsætning)

Forældrene fik en opgave, hvor de skulle skrive hvilke aktivitetsudfordringer deres barn har, som affødte en fin dialog.

Til sidst blev der snakket om det, der afholder de fleste fra at søge om Hjemmetræning:
Ansøgning og bevilling, som uden tvivl kan være en hård proces at komme igennem, da kommunerne kræver rigtig meget dokumentation og beskrivelser – også meget mere end hvad der er nødvendigt.

Der blev vist et ansøgningsskema samt en tids- og faseplan som bruges i Hedensted Kommune.
Der blev vist et udfyldt eksempel på en tids- og faseplan samt ugeskema.

Der blev snakket om den erfaring der foreligger omkring ansøgning om hjemmetræning i Hedensted Kommune, som på nuværende tidspunkt ikke er positiv.
Men det arbejdes der på, at få ændret.

Til sidst en opfordring til at blive medlem af Hjernebarnet, som er en forening for hjemmetrænende forældre eller forældre som ønsker at hjemmetræne.

https://hjernebarnet.dk/

Materialer til download

Slide fra oplæg:
Powerpoint – Solsikke-netværket 25.1.2025

Mette Munch har holdt et spændende og lærerigt oplæg om PDA-profilen.

I udlandet har man lavet undersøgelser, der viser, at 70 % af børn med en PDA-profil oplever ufrivilligt skolefravær – enten delvist eller fuldt.
Desværre er kendskabet til PDA stadig begrænset i Danmark – men det burde ændre sig. Fordi viden skaber forståelse, og forståelse skaber bedre vilkår.
 
Materialer til download:
 
Her vises den trekant, som Mette snakkede om.
Den er udarbejdet af Anne Skov Jensen og hun har oversat den i samarbejde med Kirsten Callesen.
Den engelske udgave er fra PDA Society.
 

Oplæg fra Janie omkring “Mødet med systemet”
Den 29. september 2024

Det er en sårbar situation at modtage hjælp eller støtte fra kommunen og der er desværre en ubalance i magtforholdet. Det er på ingen måde sjovt at være den lille borger i systemet.

Mine personlige erfaringer & gode råd:
-Stop med at være godtroende/naiv
-Forberedelse er nøgleordet – Tag styringen over din sag
-Når du ansøger om hjælp: Forvent et afslag og glæd dig mere over en bevilling
-Lovgivning og følelser går ikke hånd i hånd
-Brug og tag imod alt den hjælp du kan få
-Tag aldrig alene til møder og minimer telefoniske møder
-Ordentlighed går begge veje – Sæt et eksempel

Forstå dit sagsforløb & din retssikkerhed

Kort sagt foregår det sådan her:
– Behovet for hjælp opstår
– Henvendelse til kommunen (Vejledningspligt)
– Kommunen er en helhedsforvaltning (Mere om det senere)
– Ansøgning om hjælp (så sender man en ansøgning om hjælp)
– Kommunen behandler din ansøgning (det kan godt tage lang tid…)
– Bevilling/medhold, delvist medhold/afslag eller afslag.
– Klageproces starter (4 uger)
– Aktindsigt
– Skriv en klage

Kommunen er en helhedsforvaltning

  • Det er en lovbestemt forpligtelse at kommunen ser borgerens behov i en helhed.
  • Det betyder, at de ikke kun må fokusere på deres eget arbejdsområde eller afdeling, da de som myndighed skal sørge for, at borgerne får den vejledning som tager højde for hele kommunens muligheder og tilbud.
  • Kommunen må ikke sige ”du kan ikke få det her”, uden at undersøge hvilke andre løsninger eller muligheder man har i andre afdelinger.
  • Dette kaldes vejledningspligten og er reguleret i Forvaltningslovens §7
  • Denne bestemmelse sikrer at man kan få hjælp til at forstå, hvilke rettigheder og muligheder man har i kontakten med det offentlige.

Kommunen er en helhedsforvaltning
– Hvad kan man bruge det til?

  • Kræv din lovmæssige ret (Kommunen skal vejlede dig)
  • Gør kommunen opmærksom på deres vejledningspligt
  • Sæt dem i gang med at undersøge hvad der ellers er af muligheder…
  • Modtager man et afslag og Ankestyrelsen giver kommunen medhold, så bed kommunen undersøge hvad der ellers er af muligheder, da i stadig har behov for hjælp.

Ansøgning om hjælp:

Det er vigtigt at vide, at man ikke nødvendigvis behøver skrive en god ansøgning. Man kan i teorien blot ansøge mundtlige om noget hos rådgiver eller sende en kortfattet ansøgning på en mail. Rådgiveren har forpligtelsen til at indhente de relevante oplysninger som der skal bruges til at behandle din ansøgning.

Mange kommuner har formularer man kan bruge når man ansøger om hjælp. (borger.dk eller spørg din rådgiver)

Men jeg vil gerne anbefale at man skriver en mere uddybende ansøgning.
Årsagen: Du kender situation bedst og kan derfor give sagsbehandler viden som måske ikke står tydeligt i de oplysninger der indhentet.

Du kan også målrette din argumenter i din ansøgning efter den relevante lovgivning du søger hjælp efter.

Inden eller under en ansøgning om hjælp: Inddrag fagprofessionelle
Det er her hvor man skal tænke lidt fremad når man er i en situation som kan kræve at man er nødt til at bede om hjælp fra kommunen.
Inddrag fagprofessionelle undervejs da det kan have betydning for din ansøgning.
En afgørelse træffes ud fra fakta, jura og din beskrivelse.
Sagsbehandler skal sammenholde fakta med Jura = resultat.
Sagsbehandler må ikke ændre fakta.. og selvom nogen oplever det, så vil Ankestyrelsen bemærke det.
Vi er i et ulige magtforhold og vi er derfor nødt til at bakke op med faglig data i vores ansøgning.
Fagprofessionelle kan være læge, pædagog, psykolog, fys. osv.

Inddragelse af fagprofessionelle

Hvad gør jeg i forhold til at inddrage fagprofessionelle?
1: Forud for ansøgning: kontakt fagpersonen
2: Oplys, at der sendes ansøgning om… eller der er sendt og at der måske vil blive indhentet noget…
3: Oplys hvad din opfattelse af omstændighederne er
4: understreg at det selvfølgelig skal være fagpersonen udtalelse der skal laves, men at du har behov for at fortælle om situationen.

Hvorfor?
-Fagpersonen får nødvendig viden omkring situationen
-Fagpersonen forstår betydningen af deres udtalelse til sagsbehandler
-Fagpersonen får et opdateret indblik i livet

Det kan have en stor betydning for hvad vedkommende svarer kommunen når der indhentes oplysninger.

Læs mere om rettigheder, kommune og sagsbehandling længere nede på siden

Julen er fyldt med traditioner og faste ritualer, som for mange er en hyggelig tid. For familier med børn, unge og voksne med autisme, ADHD eller andre særlige behov kan julen dog være en stor udfordring. Derfor kan det være nødvendigt at tilpasse højtiden og skabe konkrete aftaler og visuelle planer – især for juleaften. Det giver forudsigelighed og ro, så der skabes bedre forudsætninger for en god jul.

Erfaringer fra vores familie

Før vi fik N., var vores juleaften præget af faste traditioner. Vi skiftedes til at fejre jul hos vores familier, hvor alt fulgte de velkendte ritualer. Men efter N. kom til, blev julen svær. Stress, gråd og nedsmeltninger blev en del af højtiden, og julen blev noget, vi bare skulle overstå.

Ændringen kom, da vi begyndte at acceptere, at traditioner kan ændres og tilpasses. Vores juleaften blev anderledes – men også bedre. For eksempel spiser N. nu det, han foretrækker, uanset om det er nudler, pizza eller rugbrød med smøreost. Resultatet? En glad og afslappet juleaften.

Accept er nøgleordet

  • Man skal ikke spise traditionel julemad.
  • Man skal ikke danse om juletræet.
  • Man skal ikke spise risalamande.
  • Det vigtigste er at finde ud af, hvad der fungerer bedst for ens egen familie.

Hos os får drengene det, de har lyst til juleaften. Hvis N. hellere vil spise rugbrød, er det helt fint. Vi prioriterer, at alle er trygge og glade frem for at følge faste normer.

Visuelle støttesystemer

For mange børn med særlige behov kan visuel støtte gøre en stor forskel i julens forløb.

Nedtælling til juleaften
En klassisk julekalender kan være for abstrakt. I stedet kan en visuel nedtællingskalender skabe mere overblik.

Piktogrammer for juleaften
Lav en visuel dagsplan, der tydeligt viser:

  • Hvad der skal ske hvornår.
  • Hvem der kommer på besøg, og hvornår de tager hjem.
  • Hvad der er obligatorisk, og hvad der er valgfrit.
  • Hvornår det er sengetid.

Gavevisualisering
Et stort vendepunkt for os var at visualisere gaveprocessen. Før blev N. overstimuleret af gaveræset og fik nedsmeltninger, når der ikke var flere gaver til ham. Vi lavede derfor en gaveoversigt med billeder af alle hans gaver og en plan for, hvem der fik hvor mange. Det gav ham ro, fordi han vidste præcis, hvor mange gaver han ville få.

Tænk kreativt og anderledes

Jul behøver ikke at følge faste traditioner. Overvej følgende:

  • Hvornår gives gaverne? Skal de gives om aftenen eller i løbet af dagen? Skal de pakkes op alene eller sammen med andre?
  • Julemanden: Skal julemanden komme? Hvornår på dagen? Hvordan skal det foregå?
  • Maden: Er der alternative retter, der passer bedre til barnet? Skal barnet spise risalamande, eller kan der serveres noget andet?
  • Juletræet: Skal man danse om træet? Hvor mange sange skal synges, og er det okay at trække sig?
  • Pauser: Hvornår kan der holdes pauser? Hvad må barnet lave, og hvor skal pauserne holdes?

Vores vigtigste erfaring

Vi har skabt en juleaften, der kun involverer os fire. Den er nærværende, rolig og en succes. Vi forsøgte at holde jul med hele familien én gang, men det var ikke en god oplevelse. Traditionerne blev respekteret, men ikke accepteret, og vi følte os forkerte.

Derfor prioriterer vi nu vores families trivsel frem for at følge forventningerne fra andre. Hvis vores børn ikke trives, holder vi hellere jul alene.

Refleksion:
Hvad er jeres største udfordring ved julen? Og hvad kan I gøre for at skabe en jul, der passer til jeres families behov?

Dokumenter fra dagens oplæg:
Solsikke-netværket 24.11.2024 – Oplæg om jul

Printark – Gaver til gaveoversigt

Tips til sommerferien

Sommerferie kan være en svær størrelse.
For nogle familier betyder sommerferie afslapning, ferie, rejser, hygge og en pause fra hverdagen.
For andre betyder sommerferie brud på rutiner, uforudsigelige dage, ændrede krav, flere forventninger og en hverdag, der pludselig ikke ligner sig selv.

Og for nogle kan sommerferien være begge dele på én gang.

Den kan være en pause fra skole, system, møder, beskeder og alt det tunge. Men den kan også være en periode, hvor den struktur, der normalt holder hverdagen nogenlunde sammen, forsvinder.

Derfor kan det være en god idé at forberede sommerferien lidt på forhånd.
Ikke fordi alt skal planlægges ned i mindste detalje. Men fordi en smule forudsigelighed ofte kan give mere ro.

Forventningsafstem med dig selv

Noget af det vigtigste kan være at forventningsafstemme ferien med sig selv.
Mange af os bærer rundt på en forestilling om, hvordan sommerferie burde være. Måske fra vores egen barndom. Måske fra sociale medier. Måske fra det liv, vi havde håbet på.

Men ferie med børn med særlige behov kan se anderledes ud.
Det betyder ikke, at ferien ikke kan være god. Men det kan betyde, at vi skal justere forventningerne.

Måske skal ferien ikke være fyldt med store oplevelser.
Måske er én god tur bedre end fem pressede.
Måske er en rolig dag hjemme lige så vigtig som en udflugt.
Måske skal familien ikke nødvendigvis lave alt sammen hele tiden.

Og måske er det helt okay, at jeres ferie ikke ligner naboens, kusinens eller Instagram-versionen af “den perfekte sommer”.

Accept kan give ro

Det kan være svært at acceptere, at det man håber på, og det der plejer at være sommerferie, ikke længere passer til familiens virkelighed.

Men accept kan give ro.
Accept betyder ikke, at man giver op.
Det betyder, at man ser virkeligheden, som den er, og planlægger ud fra den.

Hvis barnet har brug for struktur, pauser, forberedelse, færre mennesker eller kortere ture, så er det ikke forkert. Så er det bare sådan, jeres familie bedst passer på sig selv.
Det er bedre at planlægge en ferie, der faktisk kan fungere, end at presse sig selv ind i en ferieform, der ser rigtig ud udefra, men vælter familien indefra.

Lav en ferie-brainstorm

En god måde at starte på kan være at lave en lille ferie-brainstorm i familien.
Det kan for eksempel være et hyggeligt feriemøde, hvor alle får mulighed for at komme med idéer.

Skriv alle idéer ned først — også dem, der måske ikke bliver til noget.

Tal derefter om:

  • Hvad har vi lyst til?
  • Har vi brug for aktivitet eller ro?
  • Hvad kan vi overskue?
  • Hvad har vi økonomi til?
  • Hvilke aktiviteter kræver planlægning?
  • Hvad skal bookes på forhånd?
  • Hvad kræver forberedelse?
  • Hvad skal vi vælge fra?

Det kan være en lettelse at strege noget ud. Ikke som et nederlag, men som en prioritering.
Man behøver ikke nå det hele.

Bevar lidt af hverdagens struktur

For mange børn med særlige behov kan det være en hjælp, at noget fra hverdagen bevares i ferien.

Det kan for eksempel være:

  • nogenlunde faste sengetider
  • kendte morgenrutiner
  • faste måltider
  • visuel oversigt over dagen
  • rolige pauser
  • tydelig besked om, hvad der skal ske
  • faste dage uden planer

Sommerferie behøver ikke være én lang improvisation. For nogle børn er improvisation ikke ferie — det er kaos med solcreme på.

Lidt, men godt

Et godt princip kan være:
Lidt, men godt, er bedre end meget, der ender skidt.

Det kan være fristende at fylde ferien med oplevelser, fordi man gerne vil give børnene gode minder. Men gode minder kræver ikke nødvendigvis mange aktiviteter.
Nogle gange bliver de bedste dage dem, hvor der er tid nok, pauser nok og forventninger, der passer til barnet.

En kort tur kan være en succes.
En halv dag kan være nok.
En planlagt pause kan redde resten af dagen.

Husk pauser og energibatteri

Mange børn med særlige behov bruger meget energi på nye steder, mennesker, lyde, lugte, krav og uforudsigelighed.
Derfor kan pauser være nødvendige — ikke bare rare.

Når I planlægger en aktivitet, kan det være en god idé også at planlægge:

  • hvornår I holder pause
  • hvor barnet kan trække sig
  • hvor længe I bliver
  • hvad I gør, hvis det bliver for meget
  • om der skal være en rolig dag bagefter

Tænk gerne på barnets energibatteri.
Hvis det bliver brugt helt op mandag, kan tirsdag og onsdag også vælte. Det er ikke barnet, der “ikke gider”. Det kan være batteriet, der er fladt.

Brug de 10 H’er

Når I skal planlægge udflugter eller aktiviteter, kan det være en hjælp at bruge de 10 H’er.
De kan hjælpe med at skabe overblik over:

  • Hvad skal vi lave?
  • Hvor skal vi hen?
  • Hvornår skal vi afsted?
  • Hvor længe varer det?
  • Hvem skal med?
  • Hvordan kommer vi derhen?
  • Hvad skal vi have med?
  • Hvad skal der ske bagefter?
  • Hvad gør vi, hvis det bliver svært?
  • Hvorfor skal vi det?

Det er ikke sikkert, at barnet har brug for svar på det hele hver gang. Men for mange kan det give ro at vide, hvad der skal ske.

Det behøver ikke koste en formue

Sommerferie behøver ikke være dyr for at være god.

Det kan også være:

  • telt i haven
  • madrasser i stuen
  • film- eller spilaften
  • en tur i skoven
  • bål og snobrød
  • legeaftaler
  • LAN-party i stuen
  • picnic i nærområdet
  • en omvendt dag, hvor man spiser morgenmad til aftensmad
  • en tur ud for at finde trolde, dyr, sten, skaller eller små eventyr

For nogle børn er det kendte, enkle og trygge langt bedre end store, dyre oplevelser.

Når I tager på udflugt

Hvis I tager på udflugt, kan det være en god idé at overveje tidspunktet.
Der er ofte færre mennesker i ydertidspunkterne — for eksempel tidligt på dagen eller sidst på dagen.
Nogle steder er lørdage også bedre, fordi mange skifter sommerhus den dag.

Det kan også være en fordel at undersøge på forhånd:

  • om der er ledsagerordning
  • om ledsagerkort kan bruges
  • om der findes solsikkesnor eller vis hensyn-armbånd
  • om der er rolige områder
  • om man kan forlade stedet og komme tilbage samme dag
  • om der er mulighed for at medbringe mad
  • om der findes sociale fortællinger eller beskrivelser af stedet

Jo mere I ved på forhånd, jo mindre skal I håndtere i situationen.

Husk ferie efter ferien

Et sidste vigtigt råd:
Husk ferie efter ferien.

Hvis sommerferien har været fyldt med aktivitet, besøg, ture, skift og oplevelser, kan der være brug for nogle rolige dage bagefter.
Især inden skole, dagtilbud eller hverdag starter igen.
Nogle børn har brug for tid til at lande, før de skal i gang med noget nyt.

Det kan derfor være en god idé ikke at fylde de sidste dage af ferien med for mange planer.

Det vigtigste

Sommerferien behøver ikke være perfekt.

Den skal ikke ligne andres.
Den skal ikke bevise noget.
Den må gerne være lille, rolig, skæv, anderledes og tilpasset jeres familie.

En god sommerferie er ikke nødvendigvis den ferie, hvor man når mest.

Det kan lige så godt være den ferie, hvor familien kommer helskindet igennem — med lidt mere ro, lidt færre konflikter og måske nogle små gode øjeblikke undervejs.

Rettigheder, kommune og sagsbehandling

Strukturen er vigtig

Når du skriver en ansøgning til kommunen, er det en god idé at gøre den så overskuelig som muligt.
En god ansøgning kan fx bygges op sådan her:

Hvad søger du om?

Start med at skrive helt konkret, hvilken hjælp du søger om.

  • Det kan fx være:
  • tabt arbejdsfortjeneste
  • kompensationsberettigende udgifter (Tidligere merudgifter)
  • aflastning
  • hjemmetræning
  • hjælpemidler
  • anden konkret støtte

Begrundelse

Beskriv situationen så konkret som muligt.
Hold fokus på fakta:

  • Hvad er barnets behov?
  • Hvad kræver barnet hjælp til?
  • Hvor ofte opstår behovet?
  • Hvad sker der, hvis hjælpen ikke gives?
  • Hvordan adskiller behovet sig fra det, der er almindeligt for børn på samme alder.

Det er en god idé at bruge punktform. Det gør ansøgningen mere overskuelig, og det bliver lettere for sagsbehandleren at forholde sig til de enkelte oplysninger.

Skriv dine vigtigste argumenter først, og undlad det, der forstyrrer eller ikke er nødvendigt for sagen.

Det er selvfølgelig relevant at beskrive, hvordan jeres situation påvirker hverdagen, og hvorfor hjælpen er vigtig. Men hold det kort og konkret.

Henvisning til lovgivning, vejledninger og praksis

Det kan være en stor hjælp at finde ud af, hvilken lovgivning eller paragraf den hjælp, du søger om, hører under.
Når du kender betingelserne for hjælpen, kan du målrette din ansøgning, så du tydeligt viser, hvordan du eller dit barn opfylder betingelserne.

Brug gerne lovens egne ord, hvis det giver mening.

Du kan også henvise til relevante vejledninger eller principmeddelelser fra Ankestyrelsen, hvis de understøtter din argumentation.

Ved du ikke, hvor du skal finde lovgivning eller praksis, kan DUKH ofte hjælpe med at pege dig i den rigtige retning.

Brug af AI, fx ChatGPT

AI kan være et godt redskab, når du skal skabe struktur, gøre en tekst mere overskuelig eller formulere dig kortere og mere præcist.

Du kan fx bruge AI til at:

  • sætte dine oplysninger i punktform
  • gøre en tekst mere saglig
  • forkorte en lang forklaring
  • lave forslag til opbygning af en ansøgning
  • hjælpe med at skelne mellem fakta, følelser og argumenter

Men brug ikke ChatGPT eller anden AI som juridisk kilde.

AI kan tage fejl af lovgivning, blande regler sammen eller henvise til noget, der ikke passer. Derfor skal lovgivning, paragraffer, vejledninger og principmeddelelser altid tjekkes i de originale kilder eller hos nogen, der kan vejlede korrekt.

Kort sagt:

  • Brug gerne AI som skrivehjælp.
  • Men tjek altid juraen selv (F.eks. på retsinformation)

Her kan du downloade en skabelon til en ansøgning om hjælp. Skabelonen kan bruges som hjælp til at få struktur på ansøgningen og sikre, at du får de vigtigste oplysninger med.
Download skabelon til ansøgning om hjælp

Afgørelser og klagevejledning

Når kommunen træffer en afgørelse, har du som borger nogle grundlæggende rettigheder.

En afgørelse kan fx være:

  • et afslag
  • en delvis bevilling
  • en ændring af den hjælp, du allerede får
  • en ophør af støtte
  • en afgørelse om, at kommunen ikke vil behandle eller imødekomme det, du har søgt om

Hvad skal en afgørelse indeholde?

Hvis du får en skriftlig afgørelse, og du ikke får fuldt ud medhold, skal afgørelsen som udgangspunkt indeholde en begrundelse.

Det betyder, at kommunen skal forklare:

  • hvad de har besluttet
  • hvilke oplysninger de har lagt vægt på
  • hvilke regler afgørelsen bygger på
  • hvorfor de er kommet frem til netop det resultat

Det er ikke nok, at der bare står: “Kommunen vurderer…” uden en reel forklaring.

Du skal kunne forstå, hvorfor kommunen har truffet afgørelsen, og hvad du eventuelt skal klage over.

Hvis du får fuldt ud medhold i det, du har søgt om, er der som udgangspunkt ikke samme krav om begrundelse.

Klagevejledning

Hvis afgørelsen kan påklages, skal der som udgangspunkt følge en klagevejledning med.

Klagevejledningen skal fortælle:

  • hvor du skal sende klagen
  • hvordan du klager
  • hvem der behandler klagen
  • hvilken frist der gælder

Læs altid klagevejledningen grundigt. Det er den, der fortæller dig, hvad du konkret skal gøre i din sag.

Mundtlige afgørelser

Nogle gange får man en afgørelse mundtligt. Det kan fx ske på et møde eller i en telefonsamtale.
Hvis du får en mundtlig afgørelse, og du ikke får fuldt ud medhold, kan du bede om at få en skriftlig begrundelse.
Det bør du altid gøre.

Skriv fx:
“Jeg beder om at få den mundtlige afgørelse og begrundelsen for afgørelsen sendt skriftligt.”

Det er vigtigt, fordi det ellers kan blive uklart, hvad der faktisk er besluttet, hvornår afgørelsen er truffet, og hvad du har mulighed for at klage over.

Klagefrist

På mange kommunale afgørelser, særligt på socialområdet, er klagefristen 4 uger fra den dag, du har modtaget afgørelsen.
Vær opmærksom på datoen.

Det afgørende er som udgangspunkt ikke kun datoen, der står på brevet, men hvornår du faktisk har modtaget afgørelsen.
Hvis datoen på afgørelsen ikke passer med den dag, du har modtaget den, bør du gøre kommunen opmærksom på det og skrive det i din klage.

Søg aktindsigt

Hvis du får et afslag eller kun delvist medhold, kan det være en god idé at søge aktindsigt i sagen.

Aktindsigt kan vise:

  • hvilke oplysninger kommunen har brugt
  • om der mangler oplysninger
  • om kommunen har misforstået noget
  • om der ligger dokumenter i sagen, du ikke kender
  • om der er faglige vurderinger, som ikke er brugt korrekt

Men vent ikke nødvendigvis med at klage, til du har fået aktindsigt.
Hvis klagefristen er ved at udløbe, så send en kort klage først. Du kan altid skrive, at du ønsker at uddybe klagen, når du har modtaget aktindsigt.

Der er ikke formkrav til en klage

En klage behøver ikke være lang eller perfekt.
Du kan i princippet klage meget kort.

Det vigtigste er, at det er tydeligt, at du er uenig i afgørelsen, og at du ønsker at klage.

Hvis du ikke har overskud, kan du fx skrive:
“Jeg er uenig i afgørelsen og ønsker hermed at klage. Jeg ønsker at uddybe klagen senere.”

Det er bedre at sende en kort klage inden fristen end at vente for længe, fordi du forsøger at skrive den perfekte klage.
Perfekt findes ikke. Rettidig findes.

Hvis du har overskud

Hvis du har overskud, kan du lave en mere uddybende klage.

Her kan du fx skrive:

  • hvad du er uenig i
  • hvilke oplysninger kommunen mangler at forholde sig til
  • hvilke oplysninger kommunen har misforstået
  • hvorfor du mener, at betingelserne for hjælpen er opfyldt
  • hvilke bilag eller faglige vurderinger der støtter din klage

Brug gerne punktform. Det gør klagen mere overskuelig.

Få hjælp, hvis du har brug for det

Det kan være svært at klage over en afgørelse, især når man i forvejen står i en presset hverdag.

Du kan derfor overveje at få hjælp fra fx:

Det vigtigste er, at du ikke lader klagefristen løbe ud, hvis du er uenig i afgørelsen.
Klag hellere kort og rettidigt end langt og for sent.

Sådan skriver du en klage

Når du modtager en afgørelse, som du er uenig i, har du som regel mulighed for at klage.

Det kan føles uoverskueligt at skulle skrive en klage, især hvis man allerede er presset af selve sagen. Mange forældre bliver i tvivl om, hvorvidt klagen skal være lang, juridisk korrekt eller formuleret på en bestemt måde.

Det vigtigste er dette:
– Du behøver ikke skrive en perfekt klage for at klage.
– En kort klage er bedre end ingen klage.

Du behøver ikke begrunde klagen udførligt

Der er ikke krav om, at du skal skrive en lang og detaljeret klage. Du kan godt klage kort og skrive, at du er uenig i afgørelsen, og at du ønsker sagen behandlet af klagemyndigheden.

Når en sag sendes videre, skal klagemyndigheden se på sagen og de akter, der ligger i sagen. Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan det få betydning for vurderingen. I nogle tilfælde kan sagen blive sendt tilbage til kommunen, så kommunen skal behandle sagen igen.

Men selvom en kort klage kan være nok, kan det ofte være en god idé at skrive en mere uddybende klage.

Hvorfor kan det være en god idé at skrive en uddybende klage?

En uddybende klage giver dig mulighed for at forklare, hvorfor du er uenig i kommunens afgørelse.

Det kan især være vigtigt, hvis du mener, at kommunen:

  • har misforstået oplysninger i sagen
  • ikke har inddraget vigtige oplysninger
  • har lagt for meget vægt på enkelte oplysninger
  • ikke har lavet en konkret og individuel vurdering
  • ikke har begrundet afgørelsen godt nok
  • ikke har partshørt dig korrekt
  • ikke har vejledt dig ordentligt
  • har truffet afgørelse på et forældet eller mangelfuldt grundlag

Når du skriver en uddybende klage, får du mulighed for at svare direkte på kommunens begrundelse. Du kan pege på de steder, hvor du mener, at afgørelsen er forkert, mangelfuld eller ikke hænger sammen med de oplysninger, der allerede findes i sagen.

Du kan også tilføje nye oplysninger, som ikke var med i den oprindelige ansøgning, eller oplysninger du først er blevet opmærksom på senere, for eksempel gennem aktindsigt.

Tænk på, hvem der skal læse klagen

Når du skriver klagen, er det en god idé at forestille dig, at det er klagemyndigheden (fx Ankestyrelsen), der skal læse den.

Kommunen skal først genvurdere sagen. Men hvis kommunen fastholder afgørelsen, bliver sagen sendt videre til klagemyndigheden, for eksempel Ankestyrelsen eller Klagenævnet for Specialundervisning.

Derfor bør klagen være skrevet, så en person udefra kan forstå:

  • hvilken afgørelse du klager over
  • hvad du er uenig i
  • hvorfor du mener, at afgørelsen er forkert
  • hvilke oplysninger kommunen ikke har forholdt sig til
  • hvad du ønsker, der skal ske

Sådan kan du bygge klagen op

En klage behøver ikke være kompliceret. En god struktur kan gøre den meget lettere at skrive.

Du kan for eksempel bygge klagen op sådan her:

Skriv hvilken afgørelse du klager over

Start med at skrive klart og tydeligt, hvilken afgørelse klagen handler om.

Skriv gerne:

  • datoen på afgørelsen
  • hvad afgørelsen handler om
  • barnets eller borgerens navn
  • sagsnummer, hvis du har det
  • hvilken myndighed der har truffet afgørelsen

Eksempel:
“Jeg ønsker at klage over Hedensted Kommunes afgørelse af [dato] vedrørende [emne]. Jeg er uenig i afgørelsen og ønsker, at sagen genvurderes og eventuelt sendes videre til klagemyndigheden.”

Skriv kort hvad du ønsker

Det er en god idé at skrive tydeligt, hvad du ønsker med klagen.

Det kan for eksempel være:

  • at afgørelsen ændres
  • at sagen hjemvises til ny behandling
  • at kommunen indhenter flere oplysninger
  • at kommunen foretager en konkret og individuel vurdering
  • at sagen sendes videre til klagemyndigheden, hvis kommunen fastholder afgørelsen

Forklar hvorfor du er uenig

Her gennemgår du de vigtigste grunde til, at du mener, afgørelsen er forkert.

Du behøver ikke skrive alt på én gang. Det kan være en fordel at dele klagen op i overskrifter.

Eksempler på overskrifter kan være:

  • Kommunen har ikke forholdt sig til barnets samlede funktionsniveau
  • Afgørelsen bygger på et mangelfuldt oplysningsgrundlag
  • Der mangler en konkret og individuel vurdering
  • Kommunen har ikke inddraget relevante faglige oplysninger
  • Der er ikke foretaget korrekt partshøring
  • Begrundelsen er mangelfuld
  • Klagevejledningen mangler eller er uklar

Under hver overskrift kan du skrive, hvad problemet er, og hvorfor det har betydning for afgørelsen.

Henvis til dokumentation

Hvis du har dokumentation, er det en god idé at henvise til den.

Det kan for eksempel være:

  • lægeudtalelser
  • psykologiske vurderinger
  • PPV
  • statusbeskrivelser fra skole eller dagtilbud
  • udtalelser fra fagpersoner
  • tidligere afgørelser
  • handleplaner
  • underretninger
  • mødereferater
  • mails fra kommunen

Du behøver ikke citere alt. Men det er en god idé at skrive præcist, hvor oplysningerne kommer fra.

Eksempel:
“Det fremgår af statusbeskrivelsen fra skolen af [dato], at [barnets navn] har betydelige vanskeligheder med [beskriv kort]. Det er ikke nævnt eller vurderet i kommunens afgørelse.”

Hold klagen saglig

Det er forståeligt, at man kan være vred, frustreret eller ked af det. Mange sager handler om børn, trivsel, økonomi og helt almindelig overlevelse i hverdagen.

Men selve klagen står stærkest, når den er saglig.

Prøv derfor at skrive:

  • hvad der er sket
  • hvad kommunen har skrevet
  • hvorfor du mener, det er forkert
  • hvilken dokumentation der viser noget andet
  • hvad du ønsker, der skal ske

Du må gerne være tydelig. Du må også gerne være kritisk. Men undgå at bruge klagen på at skrive, at sagsbehandleren er dårlig, ond eller ligeglad.

Skriv i stedet, hvad der konkret er forkert i sagsbehandlingen eller afgørelsen.

Vær opmærksom på formelle fejl

Når du klager, kan det være relevant at nævne, hvis der har været fejl i sagsbehandlingen.

Det kan for eksempel være:

  • manglende partshøring
  • manglende begrundelse
  • manglende klagevejledning
  • manglende aktindsigt
  • manglende inddragelse
  • manglende oplysning af sagen
  • afgørelse på et forældet grundlag
  • manglende konkret og individuel vurdering

Formelle fejl betyder ikke altid, at afgørelsen automatisk bliver ændret. Men de kan have stor betydning, især hvis fejlen har haft betydning for sagens resultat.

Hvad sker der, når du har sendt klagen?

Når kommunen modtager din klage, skal kommunen først se på sagen igen. Det kaldes en genvurdering.

Kommunen kan herefter:

  • give dig medhold
  • give dig delvist medhold
  • fastholde afgørelsen

Hvis kommunen fastholder afgørelsen, skal sagen som udgangspunkt sendes videre til klagemyndigheden sammen med sagens akter.

Hvis kommunen kun giver dig delvist medhold, skal du være opmærksom på, om du skal give besked om, at du stadig ønsker at fastholde klagen.

Læs altid klagevejledningen i afgørelsen grundigt. Det er her, der står, hvor du skal sende klagen hen, og hvilken frist der gælder.

Bed om aktindsigt

Når sagen er sendt videre til klagemyndigheden, kan det være en god idé at bede om aktindsigt hos klagemyndigheden.

Du kan bede klagemyndigheden om at vente med at behandle din klagesag indtil du har haft tid til at gennemgå aktindsigten og komme med kommentarer til sagen.

Når du modtager aktindsigten, bør du gennemgå akterne og se:

  • om alle relevante dokumenter er sendt med
  • om der mangler bilag
  • om kommunen har sendt interne notater eller vurderinger med
  • om der står noget, du ikke tidligere har set
  • om der er fejl eller misforståelser i materialet

Hvis der mangler vigtige oplysninger, eller hvis du opdager fejl, kan du skrive til klagemyndigheden og gøre opmærksom på det.

Kort skabelon til en klage

Du kan for eksempel skrive:

“Jeg ønsker at klage over afgørelsen af [dato] vedrørende [emne].

Jeg er uenig i afgørelsen, fordi jeg ikke mener, at kommunen har foretaget en korrekt og tilstrækkelig vurdering af sagen.

Jeg mener blandt andet, at afgørelsen bygger på et mangelfuldt oplysningsgrundlag, og at kommunen ikke har forholdt sig til de oplysninger, der fremgår af [nævn relevante dokumenter].

Jeg ønsker derfor, at kommunen genvurderer sagen. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, ønsker jeg, at klagen sendes videre til klagemyndigheden sammen med alle relevante akter.

Jeg forbeholder mig retten til at komme med yderligere bemærkninger, hvis jeg efter aktindsigt bliver opmærksom på mangler eller fejl i det materiale, der sendes videre.”

Her kan du downloade en skabelon til en klage over en afgørelse. Skabelonen kan bruges som hjælp til at få struktur på klagen og sikre, at du får de vigtigste oplysninger med.
Download klageskabelon

Husk

Du behøver ikke skrive perfekt.
Du skal bare klage inden for fristen.

En kort klage kan være nok til at holde klagefristen. Du kan altid skrive, at du ønsker at eftersende uddybende bemærkninger.

Det vigtigste er, at du får sagt tydeligt:

  • at du klager
  • hvilken afgørelse du klager over
  • at du er uenig
  • at du ønsker sagen genvurderet og sendt videre, hvis afgørelsen fastholdes

Aktindsigt – hvad er det, og hvorfor kan det være vigtigt?

Aktindsigt betyder, at du beder om at få adgang til de dokumenter og oplysninger, som kommunen har i din sag.

Hvis du er part i en sag, har du som udgangspunkt ret til at se sagens dokumenter. Det kan for eksempel være ansøgninger, udtalelser, notater, mødereferater, afgørelser, mails, journalnotater og andre oplysninger, som kommunen har brugt eller modtaget i forbindelse med sagen.

Der kan være oplysninger, som kommunen ikke må eller ikke skal udlevere. Det kan for eksempel være visse interne dokumenter eller oplysninger om andre personer, som ikke har direkte betydning for din sag. Men udgangspunktet er, at du har ret til at få indsigt i de oplysninger, der vedrører din egen sag.

Du kan bede om aktindsigt i hele sagen, eller du kan bede om noget bestemt. Det kan for eksempel være:

  • alle akter i sagen
  • journalnotater
  • mødereferater
  • interne og eksterne udtalelser
  • mails mellem kommunen og andre fagpersoner
  • dokumenter, der er lagt til grund for en afgørelse
  • akter fra en bestemt periode

Hvorfor kan aktindsigt være en god idé?

Aktindsigt kan være et vigtigt redskab, hvis du ønsker at forstå, hvad der faktisk ligger i din sag.

I lange og indviklede forløb kan det være svært at bevare overblikket. Der kan være mange møder, mange mails, mange fagpersoner og mange oplysninger, der bliver sagt mundtligt. Her kan aktindsigt hjælpe dig med at se, hvad kommunen reelt har registreret, og hvilke oplysninger der indgår i sagen.

Aktindsigt kan blandt andet bruges til at se:

  • om vigtige oplysninger er kommet med i sagen
  • om der mangler dokumenter eller bilag
  • om kommunen har noteret væsentlige oplysninger fra møder eller telefonsamtaler
  • om der er sket noget i sagen, siden du sendte en ansøgning
  • hvilke oplysninger kommunen lægger vægt på
  • om der er fejl, misforståelser eller forkerte oplysninger
  • om sagen er blevet behandlet løbende, eller om den ser ud til at have ligget stille

Hvis du for eksempel har sendt en ansøgning, og der efter flere måneder ikke fremgår nye notater, henvendelser eller sagsbehandlingsskridt af sagen, kan det være et tegn på, at der ikke er sket ret meget. Så kan du bruge aktindsigten til at følge op og bede kommunen oplyse, hvor sagen ligger, og hvornår du kan forvente svar.

Kommunen har notatpligt

Kommunen har pligt til at notere væsentlige oplysninger og væsentlige sagsekspeditionsskridt i afgørelsessager, hvis de ikke allerede fremgår af sagens dokumenter.

Det betyder blandt andet, at kommunen ikke bare kan have afgørende oplysninger liggende i hovedet eller lade vigtige oplysninger fra telefonsamtaler og møder forsvinde ud i den blå luft.

Hvis en oplysning har betydning for sagen, bør den kunne findes i sagen.

Det er vigtigt, fordi du som borger skal kunne se, hvad kommunen har lagt vægt på, og hvordan sagen er blevet behandlet.

Aktindsigt kan give dig bedre overblik

Aktindsigt handler ikke kun om at kontrollere kommunen. Det handler også om at give dig selv overblik.

Når du får sagens akter, kan du bedre se:

  • hvilke oplysninger der støtter din sag
  • hvilke oplysninger kommunen måske har misforstået
  • hvilke bilag der er vigtige at henvise til
  • om der mangler oplysninger, som du bør sende ind
  • hvad du kan bruge i en ansøgning, klage eller partshøring

Det kan især være en hjælp, hvis sagen har stået på længe, eller hvis der har været mange forskellige fagpersoner inde over.

Der er ingen særlige formkrav

Du behøver ikke skrive en lang eller juridisk anmodning for at bede om aktindsigt.

Du kan skrive kort og enkelt:

“Jeg ønsker aktindsigt i alle dokumenter og journalnotater i min sag.”

Hvis du kun ønsker noget bestemt, kan du skrive det mere præcist:

“Jeg ønsker aktindsigt i alle journalnotater, mødereferater og mails i sagen fra perioden [dato] til [dato].”

Det vigtigste er, at kommunen kan forstå, hvilken sag eller hvilke dokumenter du beder om indsigt i.

Eksempel på kort anmodning om aktindsigt

Du kan for eksempel skrive:

“Jeg ønsker hermed aktindsigt i alle dokumenter, journalnotater, mødereferater, udtalelser, mails og øvrige akter i sagen vedrørende [navn].

Jeg ønsker aktindsigten sendt digitalt.

Hvis der er dokumenter eller oplysninger, som kommunen undtager fra aktindsigt, ønsker jeg en begrundelse for dette samt oplysning om, hvilke dokumenter eller oplysninger der er undtaget.”

Husk

Aktindsigt kan være en god måde at få overblik over sagen på.

Det kan hjælpe dig med at se, om sagen er korrekt oplyst, om der mangler noget, og om kommunen har forholdt sig til de oplysninger, du mener er vigtige.

Det kan også være et nyttigt redskab, hvis du skal skrive en klage, sende bemærkninger til partshøring eller følge op på en sag, der har trukket ud.

Partshøring – hvad betyder det?

Partshøring betyder, at du får mulighed for at se og kommentere på oplysninger, inden kommunen træffer afgørelse i din sag.

Formålet er, at du skal have mulighed for at rette fejl, forklare misforståelser og komme med bemærkninger til oplysninger, som kommunen vil bruge i sin vurdering.
Det er en vigtig retssikkerhedsgaranti.

Hvornår skal kommunen partshøre?

Kommunen skal som udgangspunkt partshøre dig, hvis den vil bruge oplysninger i sagen, som:

  • du ikke må antages at kende
  • har betydning for sagen
  • er til ugunst for dig
  • indgår i grundlaget for afgørelsen

Det betyder lidt mere enkelt:

Hvis kommunen vil bruge oplysninger imod dig, som du ikke kender i forvejen, skal du normalt have mulighed for at se og kommentere på dem, før kommunen træffer afgørelse.

Kommunen må altså ikke bare bruge nye eller ukendte oplysninger til skade for din sag, uden at du har haft mulighed for at forholde dig til dem.

Du skal ikke partshøres om alt

Det er vigtigt at vide, at kommunen ikke skal partshøre dig om alle oplysninger i sagen.

Der er normalt ikke krav om partshøring, hvis:

  • du allerede kender oplysningerne
  • oplysningerne kommer fra dig selv
  • oplysningerne ikke er til skade for din sag
  • oplysningerne ikke har betydning for afgørelsen
  • oplysningerne er almindelige faktuelle oplysninger, som ikke reelt kan diskuteres

Partshøring handler altså ikke om, at du skal godkende hele sagen. Det handler om, at du skal have mulighed for at kommentere på væsentlige oplysninger, som du ikke kender, og som kan skade din sag.

Eksempler på oplysninger, der kan kræve partshøring

Det kan for eksempel være, hvis kommunen vil lægge vægt på:

  • en ny udtalelse fra skole, dagtilbud eller anden fagperson
  • et internt notat med oplysninger, du ikke har set
  • oplysninger fra et møde, som du ikke er enig i
  • en vurdering fra en anden afdeling
  • oplysninger fra en samarbejdspartner
  • oplysninger, der fremstiller dig, dit barn eller din situation negativt
  • oplysninger, som kommunen bruger som begrundelse for et afslag

Hvis du ikke har fået mulighed for at kommentere på sådanne oplysninger, kan der være tale om manglende partshøring.

Hvorfor er partshøring vigtigt?

Partshøring er vigtigt, fordi afgørelser skal træffes på et korrekt og oplyst grundlag.

Hvis kommunen har misforstået noget, mangler oplysninger eller lægger vægt på noget, der ikke er rigtigt, skal du have mulighed for at sige det, inden afgørelsen bliver truffet.

Det kan for eksempel være, at kommunen skriver:

“Barnet trives i skoletilbuddet.”

Men du ved, at barnet kun møder meget lidt, er belastet efter skoledage eller har mange sammenbrud derhjemme.

Hvis kommunen vil bruge en sådan oplysning i afgørelsen, skal du have mulighed for at forklare, hvorfor billedet ikke er retvisende.

Hvis du ikke er blevet partshørt

Hvis kommunen har brugt oplysninger, som du ikke kendte, og som har haft betydning for afgørelsen, bør du gøre opmærksom på det i en klage.

Du kan for eksempel skrive:

“Jeg gør opmærksom på, at kommunen har lagt vægt på oplysninger, som jeg ikke er blevet partshørt over. Oplysningerne har haft betydning for afgørelsen og er til ugunst for sagen. Jeg har derfor ikke haft mulighed for at kommentere eller korrigere oplysningerne, inden afgørelsen blev truffet.”

Manglende partshøring kan have betydning for, om afgørelsen er gyldig. I nogle tilfælde kan det føre til, at sagen skal behandles igen.

Husk

Partshøring handler ikke om høflighed. Det handler om retssikkerhed.

Du skal have mulighed for at kende og kommentere på væsentlige oplysninger, før kommunen bruger dem til at træffe en afgørelse, der går dig imod.

Hvis du opdager, at kommunen har brugt oplysninger, du ikke har set eller haft mulighed for at kommentere, så nævn det tydeligt i din klage.

Hvad gør du ved lang sagsbehandlingstid?

Mange forældre oplever, at sager i kommunen trækker ud. Man sender en ansøgning, venter, rykker, venter igen — og imens står hverdagen ikke stille.

Lang sagsbehandlingstid kan være meget belastende, især når sagen handler om hjælp, støtte eller indsatser til et barn eller en familie, der allerede er presset.

Hvor lang tid må kommunen være om at svare?

Der er ikke én generel frist, der gælder for alle kommunale sager.
På nogle områder findes der særlige lovbestemte frister. På andre områder skal kommunen selv fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister.

På det sociale område skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal også have offentliggjort frister for, hvor lang tid der normalt må gå fra en ansøgning modtages, til der træffes afgørelse.

Disse frister skal kunne findes på kommunens hjemmeside.

Hvis kommunen ikke kan overholde fristen i din konkrete sag, skal kommunen give dig besked om det. Kommunen bør samtidig oplyse, hvornår du så kan forvente en afgørelse.

Start med at finde kommunens sagsbehandlingsfrist

Hvis din sag trækker ud, kan du starte med at undersøge, om kommunen har offentliggjort en sagsbehandlingsfrist for den type sag, du har.

Du kan søge på kommunens hjemmeside efter:

  • sagsbehandlingsfrister
  • behandlingstid
  • frister på socialområdet
  • frister på børnehandicapområdet
  • frister efter barnets lov
  • frister efter serviceloven

Hvis du ikke kan finde fristen, kan du bede kommunen sende den til dig.

Du kan for eksempel skrive:
“Jeg ønsker oplyst, hvilken offentliggjort sagsbehandlingsfrist der gælder for min ansøgning af [dato]. Jeg ønsker også oplyst, hvornår kommunen forventer at træffe afgørelse i sagen.”

Du kan finde Hedensted Kommunes svarfrister på dette link: https://www.hedensted.dk/om-kommunen/svarfrister-og-aktindsigt/svarfrister

Lav en tidslinje

Hvis sagen har trukket ud længe, kan det være en god idé at lave en kort tidslinje.

Skriv for eksempel:

  • dato for ansøgning
  • datoer for møder
  • datoer for rykkere
  • datoer for mails eller telefonsamtaler
  • datoer for indsendte bilag
  • datoer hvor kommunen har bedt om flere oplysninger
  • datoer hvor kommunen har oplyst, at sagen afventer noget
  • dato for eventuel afgørelse

Det gør det lettere at vise, hvor lang tid sagen reelt har taget, og om der har været perioder, hvor sagen tilsyneladende har ligget stille.

Beskriv konsekvenserne

Når du klager over lang sagsbehandlingstid, er det en god idé at beskrive, hvad ventetiden betyder i praksis.

Det kan for eksempel være:

  • at barnet står uden nødvendig støtte
  • at familien er presset
  • at skolefravær eller mistrivsel forværres
  • at der mangler afklaring
  • at forældrene ikke kan planlægge hverdagen
  • at barnet går glip af relevant hjælp
  • at sagen bliver mere alvorlig, jo længere tiden går

Skriv konkret. Ikke kun “det er hårdt”, men hvad det faktisk betyder.

Eksempel:
“Den lange sagsbehandlingstid betyder, at vi fortsat står uden afklaring om den nødvendige støtte. I mellemtiden er barnets belastningsniveau steget, og familien har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.”

Ryk kommunen skriftligt

Hvis du ikke har hørt noget i sagen, kan du rykke kommunen skriftligt.

Du kan for eksempel skrive:
“Jeg ønsker en status på behandlingen af min ansøgning af [dato]. Jeg ønsker samtidig oplyst, hvornår kommunen forventer at træffe afgørelse.

Jeg gør opmærksom på, at sagen nu har været under behandling i [antal uger/måneder], og at den lange sagsbehandlingstid har konkrete konsekvenser for [barnets/familiens] situation.”

Det er en god idé at rykke skriftligt, så du kan dokumentere, at du har fulgt op.

Klag til sagsbehandler eller leder

Hvis sagen fortsat trækker ud, kan du klage over sagsbehandlingstiden.

Du kan først skrive til sagsbehandleren. Hvis det ikke fører til noget, kan du skrive til sagsbehandlerens leder.

Du kan for eksempel skrive:
“Jeg ønsker at klage over den lange sagsbehandlingstid i sagen.

Ansøgningen blev sendt den [dato], og der er endnu ikke truffet afgørelse. Jeg har ikke modtaget en klar tidshorisont for, hvornår sagen afgøres.

Jeg anmoder derfor om, at sagen prioriteres, og at jeg får skriftlig besked om, hvornår der træffes afgørelse.”

Brug aktindsigt

Aktindsigt kan være et godt redskab, hvis du vil se, hvad der faktisk er sket i sagen.

Hvis du har søgt om hjælp, og der efter flere måneder ikke fremgår nye notater, henvendelser eller sagsbehandlingsskridt af sagen, kan det være et tegn på, at sagen har ligget stille.

Aktindsigt kan derfor bruges til at få overblik over:

  • om sagen bliver behandlet
  • om der er indhentet oplysninger
  • om der mangler noget
  • om kommunen har noteret dine henvendelser
  • om der er sket sagsbehandlingsskridt, du ikke kender til

Klag til borgerrådgiver, hvis kommunen har en

En borgerrådgiver kan ofte se på sagsbehandlingen, kommunikationen og om kommunen følger regler og god forvaltningsskik.

Borgerrådgiveren kan normalt ikke ændre selve afgørelsen, men kan hjælpe med at pege på problemer i sagsbehandlingen.

Du kan læse mere om Hedensted Kommunes Borgerrådgiverfunktion via dette link: https://www.hedensted.dk/om-kommunen/kontakt/borgerraadgiver

Klag til Ombudsmanden

Hvis sagen trækker meget længe ud, kan man i nogle tilfælde klage til Folketingets Ombudsmand over sagsbehandlingstiden.

Ombudsmanden kan ikke nødvendigvis skaffe dig en bestemt afgørelse, men kan kritisere myndighedens sagsbehandling, hvis sagen har trukket urimeligt ud.

Det er ofte en god idé først at have rykket kommunen og eventuelt klaget til ledelsen eller brugt andre relevante klagemuligheder.

Du kan læse om Ombudsmanden via dette link: https://www.ombudsmanden.dk/

Kontakt lokalpolitikere

Hvis problemet ikke kun handler om én sag, men om en mere generel praksis i kommunen, kan man også kontakte lokalpolitikere.

Lokalpolitikere skal ikke behandle enkeltsager som sagsbehandlere. Men de har ansvar for kommunens overordnede serviceniveau, prioriteringer og praksis. Derfor kan det give mening at gøre dem opmærksomme på mønstre, lange sagsbehandlingstider og de konsekvenser, det har for børn og familier.

I Hedensted Kommune kan du finde oplysninger om de politiske udvalg og deres medlemmer på kommunens hjemmeside.

Hvis sagen handler om dagtilbud, skole, specialundervisning eller andre forhold på børne- og læringsområdet, kan du finde medlemmerne af Udvalget for Læring her:
https://www.hedensted.dk/politik-og-indflydelse/kommunalbestyrelse-og-udvalg/udvalg/udvalget-for-laering

Hvis sagen handler om socialområdet, handicapområdet, støtte, hjælp eller omsorg, kan du finde medlemmerne af Udvalget for Social Omsorg her:
https://www.hedensted.dk/politik-og-indflydelse/kommunalbestyrelse-og-udvalg/udvalg/udvalget-for-social-omsorg

Du kan finde en samlet oversigt over alle politiske udvalg i Hedensted Kommune her:
https://www.hedensted.dk/politik-og-indflydelse/kommunalbestyrelse-og-udvalg/udvalg

På udvalgenes sider kan du se, hvem der sidder i udvalget. Ifølge Hedensted Kommunes hjemmeside kan du klikke på de enkelte navne og få oplyst mailadressen, hvis du ønsker kontakt til et udvalgsmedlem.

Husk

Lang sagsbehandlingstid er ikke bare irriterende ventetid.
For familier med børn med særlige behov kan ventetid betyde, at problemer vokser, støtte forsinkes, og barnet kommer længere ud i mistrivsel.

Derfor må du gerne følge op. Du må gerne rykke. Du må gerne bede om en tidshorisont. Og du må gerne klage, hvis sagen trækker urimeligt ud.

Borgerrådgiver

Borgerrådgiveren er en uvildig funktion, som kan hjælpe dig, hvis du oplever problemer i kontakten med kommunen.

Borgerrådgiveren kan blandt andet hjælpe med spørgsmål om kommunens sagsbehandling, dialogen med kommunen, klagevejledning og dine muligheder for at komme videre i en sag.

Borgerrådgiveren kan fx hjælpe, hvis:

  • du er i tvivl om, hvordan du klager over en afgørelse
  • du har svært ved at forstå betydningen af en afgørelse
  • du oplever, at kommunen ikke svarer eller at sagsbehandlingen trækker ud
  • du oplever problemer i kommunikationen med kommunen
  • du er i tvivl om, hvorvidt der burde være truffet en afgørelse
  • du har spørgsmål om aktindsigt, notatpligt, journalisering eller klagevejledning
  • du har brug for hjælp til at få genskabt dialogen med kommunen
  • du har brug for en bisidder ved en samtale med kommunen

Borgerrådgiveren kan ikke ændre en afgørelse

Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgerrådgiveren ikke er en klageinstans, der kan ændre kommunens afgørelse.

Borgerrådgiveren kan derfor som udgangspunkt ikke tage stilling til, om du har ret til en bestemt ydelse eller støtte.

Men borgerrådgiveren kan hjælpe med at se på, om sagsbehandlingen er foregået ordentligt, om du har fået korrekt vejledning, om der mangler klagevejledning, og hvordan du kan komme videre.

Et godt råd

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget er foregået korrekt i din sag, kan det være en god idé at kontakte borgerrådgiveren.
Det kan fx være, hvis du oplever, at kommunen ikke lytter, ikke svarer, ikke træffer afgørelse, ikke vejleder dig ordentligt eller hvis du simpelthen ikke kan finde hoved og hale i processen.

Du behøver ikke have en færdig klage klar, før du kontakter borgerrådgiveren.
Nogle gange kan det være nok at sige:
“Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal komme videre i min sag. Kan I hjælpe mig med at forstå mine muligheder?”

Kontakt borgerrådgiveren i Hedensted Kommune

Du kan læse mere om borgerrådgiverfunktionen og finde kontakt oplysninger på Hedensted Kommunes hjemmeside via dette link:
https://www.hedensted.dk/om-kommunen/kontakt/borgerraadgiver

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Behandlingsmæssigt fripladstilskud er et tilskud, der kan nedsætte forældrenes egenbetaling til dagtilbud, fritidshjem eller SFO/skolefritidsordning.

Kommunen skal give behandlingsmæssigt fripladstilskud, når begge disse betingelser er opfyldt:

  • barnet har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • barnet benytter pladsen af behandlingsmæssige grunde

Det er ikke forældrenes økonomi, der afgør retten til behandlingsmæssigt fripladstilskud. Det afgørende er barnets funktionsnedsættelse og formålet med barnets ophold i tilbuddet.

“Behandlingsmæssige grunde” betyder ikke nødvendigvis, at barnet går i et egentligt behandlingstilbud. Det kan også handle om, at opholdet i dagtilbuddet, fritidshjemmet eller SFO’en støtter barnets udvikling eller forebygger, at barnets funktionsevne forværres.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om barnet opfylder betingelserne.

Tilskuddet gives som nedsættelse af forældrebetalingen. For børn i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning udgør tilskuddet som udgangspunkt 50 procent af egenbetalingen.

Man behøver ikke nødvendigvis at have søgt om tilskuddet på forhånd. Kommunen skal forholde sig til, fra hvilket tidspunkt barnet opfyldte betingelserne. Derfor kan behandlingsmæssigt fripladstilskud i nogle sager gives med virkning tilbage i tid.

Hvis du mener, at dit barn opfylder betingelserne, kan du bede kommunen om at tage stilling til retten til behandlingsmæssigt fripladstilskud og samtidig bede kommunen vurdere, om tilskuddet skal gives bagudrettet.

Læs mere hos Ankestyrelsen:
Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Praktisk

Ledsagekort

Et ledsagekort er et kort til personer med handicap, som har behov for at have en ledsager med for at kunne færdes i det offentlige rum.

Kortet kan bruges mange steder, hvor ledsageren enten kan komme gratis med eller få rabat. Det kan for eksempel være ved museer, biografer, kulturtilbud, forlystelsesparker, zoologiske haver eller andre oplevelser.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ledsagekortet ikke automatisk giver gratis adgang alle steder. Det afhænger af det enkelte sted, om de accepterer ledsagekortet, og hvilke vilkår de tilbyder.

Du kan søge om ledsagekort hos Danske Handicaporganisationer.
Læs mere på dette link: https://handicap.dk/om-ledsagekort

Du kan også se en oversigt over steder, hvor ledsagekortet kan bruges, på ledsagekort.dk

Ledsagekortet kan desuden give mulighed for rabat på offentlig transport for både personen med handicap og ledsageren. Reglerne kan afhænge af, hvilket transportselskab man rejser med.

Ledsagekortet koster 200 kr. og er gyldigt i op til 3 år. Herefter skal det fornyes.

Det kan være en god idé altid at undersøge reglerne på forhånd, inden I tager afsted. Nogle steder kræver fysisk eller digitalt ledsagekort, og nogle steder har særlige regler for, hvordan kortet bruges.

Tip: Tjek altid besøgsstedets hjemmeside, inden I tager afsted. Selvom mange steder accepterer ledsagekort, kan reglerne være forskellige fra sted til sted.

Handicapparkeringskort

Et handicapparkeringskort er et parkeringskort til personer med handicap, som har en varigt nedsat funktionsevne og betydeligt nedsat gangdistance eller på anden måde har væsentlige vanskeligheder ved at færdes.

Kortet kan give mulighed for at parkere på handicapparkeringspladser og kan i nogle tilfælde give særlige parkeringsvilkår. Det kan for eksempel handle om længere parkeringstid eller mulighed for at parkere bestemte steder, hvor almindelige parkeringsregler ellers gælder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at et handicapparkeringskort ikke betyder, at man må parkere alle steder. Man skal stadig følge de regler, der gælder for parkering, og reglerne kan variere fra sted til sted.

Du kan søge om handicapparkeringskort hos Danske Handicaporganisationer via dette link: https://handicap.dk/om-handicapparkeringskort.

Det kan også søges digitalt via borger.dk via dette link: https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=a8d81976-b18a-4e34-a050-bd6ae8642890

Ved ansøgning skal der som udgangspunkt bruges en lægeerklæring, som dokumenterer funktionsnedsættelsen og behovet for parkeringskort. Lægeerklæringen skal man normalt selv betale for.

Handicapparkeringskortet koster 425 kr. ved ny ansøgning og er gyldigt i op til 10 år. Fornyelse koster 250 kr.

Det kan være en god idé at læse reglerne grundigt, inden du søger, og tale med din læge om, hvorvidt betingelserne er opfyldt.

Solsikkesnor

Solsikkesnoren er et hjælpemiddel til personer, der har et eller flere ikke-synlige handicap.

Det kan for eksempel være autisme, ADHD, angst, demens, kroniske smerter, hjerneskade eller andre funktionsnedsættelser, som ikke nødvendigvis kan ses udefra.

Solsikkesnoren kan bruges til at vise omgivelserne, at man kan have brug for ekstra tid, støtte, forståelse eller hensyn.

Det er vigtigt at vide, at Solsikkesnoren ikke er et adgangskort, et ledsagekort eller et bevis på en diagnose. Den giver ikke særlige rettigheder i sig selv. Den er et signal til omgivelserne om, at personen kan have brug for hensyn.

Man kan købe solsikkesnore og andre Solsikke-produkter på hdsunflower.com/dk

Mange steder kan man også få udleveret en solsikkesnor gratis. Det kan for eksempel være i lufthavne, attraktioner, kulturtilbud eller andre steder, der er en del af Solsikkeprogrammet.

Solsikke-netværket udleverer også solsikkesnore, solsikkearmbånd og solsikkesløjfer, så længe vi har nogen på lager.

Solsikke-netværket støtter Solsikke-programmet

Nota-service

Nota-service er Det Kgl. Biblioteks tilbud til mennesker med syns- eller læsehandicap.

Hos Nota-service kan man få adgang til lydbøger, e-bøger og punktbøger, hvis man på grund af et handicap har svært ved at læse almindelig trykt tekst.

Man kan blive bruger af Nota-service, hvis man har et dokumenteret syns- eller læsehandicap.

Det kan for eksempel være:

  • synshandicap
  • ordblindhed
  • andre handicap, som giver læsevanskeligheder

Andre handicap kan for eksempel være ADHD, sklerose eller hjerneskade, hvis handicappet betyder, at man har svært ved at læse trykt tekst.

Handicappet og læsevanskelighederne skal dokumenteres. Hvem der skal dokumentere det, afhænger af årsagen. Det kan for eksempel være en synskonsulent, øjenlæge, læge, skoleleder, psykolog, speciallæge eller en fagperson med kompetence til at teste for ordblindhed.

Som bruger kan man låne lydbøger og e-bøger. Brugere med synshandicap kan også låne punktbøger.

Du kan læse mere og blive bruger på Nota-service:
https://nota-service.kb.dk/