Møde i Solsikke-netværket – AI som værktøj i mødet med kommunen

Denne gang handler Solsikke-mødet om AI (kunstig intelligens) – og hvordan man kan bruge det i mødet med kommunen.
Janie holder et oplæg ud fra sine egne erfaringer med at bruge AI som et værktøj i “kommune-hverdagen”: Hvad det kan hjælpe med, hvor det typisk går galt, og hvordan hun selv bruger det.
Vigtigt: Janie er ikke uddannet inden for AI. Oplægget er derfor ikke et facit på, hvordan man “skal” bruge AI, men erfaringsbaseret viden og inspiration, som du kan vælge at bruge eller lade ligge.
Du er meget velkommen til at tage din computer med. Der er mulighed for at koble på nettet, hvis du vil prøve noget undervejs.
Program for dagen:
10:00: Velkomst & praktisk information
10:15: Oplæg om AI som værktøj i mødet med kommunen.
Efter oplægget er der en let frokost, og der er mulighed for at blive hængende og hygge/snakke med de andre. Vi har lokalerne til kl. 14.00, men du går selvfølgelig bare, når det passer dig.
Der vil blive serveret let frokost samt kaffe, te, vand og småkager.
Sodavand kan købes for 10 kr. pr. stk.
Sparring:
Janie står til rådighed for 1:1 sparring fra kl. 12.00–14.00. Har du brug for at vende din situation, sagsbehandling eller støtte, er du velkommen til at benytte dig af muligheden.
Janie er uddannet socialrådgiver og selv forælder til børn med særlige behov. Hun tager udgangspunkt i sin faglige viden og egne erfaringer, og hvis hun ikke kan svare, hjælper hun dig videre til det sted, hvor du kan få den rette hjælp.
Tilmelding foregår via dette link: https://solsikke-netvaerket.nemtilmeld.dk/31/
Alle i målgruppen er velkomne til vores møder, også selvom du ikke er medlem. Solsikke-netværket er for familier til børn med særlige behov i Hedensted Kommune.
Vi ses!
Med venlig hilsen
Janie
Begrænset antal pladser – tilmelding efter først til mølle-princippet.
