Æggejagt i Solsikke-netværket

Tusind tak til alle jer, der kom til vores æggejagt i Øster Snede i dag.❤️🐰
 
Vi er meget taknemmelige for den store opbakning. Den betød blandt andet, at vi søndag aften kl. 21.30 måtte en tur i Netto efter mere slik, fordi 200 æg viste sig at være alt, alt for lidt.
 
Det endte med, at vi spredte 450 farverige æg ud over hele området, og vi måtte hurtigt konstatere, at det kun lige akkurat rakte.
Så nu er det aftalt: Næste år bliver der dobbelt op på æg. Vi skal simpelthen ikke mangle æg.🤤
 
Den søde påskehare havde også chokolade med i guleroden, som blev delt ud til børnene, og vi havde desuden besøg af vores frivillige cosplayspiller fra Esbjerg.
 
Der var kaffe, sodavand og juice til de fremmødte, og det var virkelig dejligt at se, hvordan alle hyggede sig og fik snakket på kryds og tværs.🥰
 
Tusind tak til alle de frivillige, der hjalp til, og tusind tak til jer, der kom og bakkede op om arrangementet.