Vi indkalder til ekstraordinær generalforsamling i Solsikke-netværket søndag den 25. januar 2026 kl. 10.00 på Øster Snede Skole.
Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling er, at bestyrelsen siden sidste generalforsamling er blevet reduceret og der er derfor behov for at sikre en funktionsdygtig bestyrelse samt behandle forslag til justering af foreningens vedtægter.
Dato: 25. januar 2026
Tid: 10.00
Sted: Øster Snede Skole, Ribevej 65, 8723 Løsning
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse og sendes skriftligt til janie@solsikke-netvaerket.dk
Vi håber, at så mange medlemmer som muligt har mulighed for at deltage og være med til at sikre Solsikke-netværkets fortsatte arbejde og udvikling.
Efter generalforsamlingen er der mulighed for at blive og få en kop kaffe og en snak og Janie står til rådighed for 1:1 sparring.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Solsikke-netværket
