Generalforsamling 2025 – Status & fremtidsplaner

Den 23. februar holdte Solsikke-netværket sin anden generalforsamling, hvor vi gjorde status over året der gik og lagde planer for fremtiden. Her er et kort overblik over de vigtigste punkter.

Formandens beretning – Et år med vækst og anerkendelse

Foreningen har haft et begivenhedsrigt første år, hvor vi har opnået mange vigtige milepæle:

✔️ Fået CVR-nummer den 22. april 2024
✔️ Afholdt 9 Solsikke-møder
✔️ Over 50 registrerede medlemmer og 180 følgere på Facebook
✔️ Optaget som medlem af Solsikkeprogrammet
✔️ Modtaget 36.000 kr. fra §18-puljen til foredrag i 2025
✔️ Modtaget 20.000 kr. fra Sparekassen Fonden Himmerland til aktiviteter
✔️ Opnået politisk opmærksomhed og anbefaling fra fagpersoner

Nytår, nye strukturer

For at sikre, at Solsikke-netværket kan fortsætte sin udvikling uden at drukne i administration, blev det foreslået at:
🔹 Skifte til en mindre bestyrelse
🔹 Oprette et aktivitetsudvalg, der kan tage sig af arrangementer

Dette vil give mere fleksibilitet og sikre, at vi kan fokusere på det vigtigste: fællesskabet og vores aktiviteter.

Regnskab 2024 – Godkendt uden bemærkninger

Kasserer Diana Beurze fremlagde regnskabet for 2024, som blev godkendt uden kommentarer fra de fremmødte.

Vedtægtsændringer
Opdateringer for fremtiden

Generalforsamlingen godkendte en række vedtægtsændringer, der styrker foreningens grundlag:
📌 Udvidelse af foreningens formål (§2)
📌 Generalforsamling afholdes hvert andet år (§6)
📌 Mindre bestyrelse og aktivitetsudvalg (§8)
📌 Klarere retningslinjer for økonomistyring (§9)
📌 Bestemmelse om foreningens opløsning og overførsel af aktiver (§11)

Ny bestyrelse – Stærkt hold til et nyt år

På generalforsamlingen blev følgende valgt til bestyrelsen:

🔹 Formand: Janie Ryberg (genvalgt)
🔹 Næstformand: Winnie Stausgaard
🔹 Kasserer: Diana Beurze (genvalgt)
🔹 Suppleant: Mie Refsgaard

Fremtidige aktiviteter – Vi vil høre jeres idéer!

Vi drøftede muligheden for nye initiativer, såsom en fædregruppe eller samarbejde med sundhedsaktører. Vi opfordrer alle medlemmer til at komme med forslag – hvad kunne du tænke dig at se i Solsikke-netværket i 2025?

Tak til alle, der deltog og bidrager til at gøre Solsikke-netværket til et stærkt og støttende fællesskab! 🌻💛